top of page
Billede af Irina Grotkjaer

AARHUS

Kursus i dansk sprog og litteratur for nordiske studerende

Nordkurs Aarhus 2025

 

Kursusdeltagere

Max. 25 studerende fra alle nordiske lande.
 

Tidsperiode

Kursusperiode: 29. juni - 19. juli 2025
 

Indhold

Kurset omfatter godt 45 timers undervisning. Kurset vil primært bestå af en litterær del og en del om essayskrivning samt lyd i relation til lyrik mv. Kurset vil også have indslag af mere almenorienterende karakter om Danmark og danske politiske og kulturelle forhold bl.a. også gennem ekskursioner. Den litterære del vil være koncentreret om analyser af dansk modernistisk og (post)moderne litteratur, og vil også omhandle metodegennemgang, litteraturhistorie og arbejde med bredere problemstillinger i det danske samfund med udgangspunkt i lyd, film og andre kulturelle udtryk. 

Kurset forudsætter læsearbejde før kursusstart. Undervisningen vil være obligatorisk, og det forudsættes, at man deltager i alle kursets aktiviteter, som vil blive betragtet som en integreret del af kurset. Det gælder også den afsluttende prøve. Undervisning, ekskursioner og andre arrangementer vil være gratis. Derimod må deltagerne selv afholde udgifter til rejse, kost og logi gennem bl.a. de tildelte stipendier.

Indkvartering

Indkvartering vil finde sted på enkeltværelser. På indkvarteringsstedet vil der være udstrakt mulighed for rekreativt samvær. Pris ca. 4.000 DKK.

Kurset svarer til 10 ECTS-point

Kursusleder

Kim Lilholt Ruggaard
Tel. +45 50901718
E-mail: klr@cc.au.dk

Ansøg her

bottom of page